Danmark rundt: 7 unikke oplevelser, der får dig til at droppe udlandet

18. januar 2024

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold.

Ønsker du at opleve mere af Danmark? Her er syv unikke rejsedestinationer, der med garanti ikke vil få dig til at savne udlandet.

Danmark har meget mere at byde på, end mange danskere aner. Sejl Danmark rundt med MOLSLINIEN, og oplev de mest unikke attraktioner.

Ønsker du at opleve mere af Danmark? Her er syv unikke rejsedestinationer, der med garanti ikke vil få dig til at savne udlandet. Danmark har meget mere at byde på, end mange danskere aner. Sejl Danmark rundt med MOLSLINIEN, og oplev de mest unikke attraktioner.

1. Ørken i Råbjerg Mile (Nordjylland)

Hvorfor rejse ned til de varme ørkenklitter i Afrika, når du i stedet kan besøge vores helt egen ørken i Danmark? Råbjerg Mile er et unikt og betagende landskab i Nordjylland, der byder på enestående ørkenoplevelser. Det kan være svært at tro, men det er sandt nok. Ørkenen er omkring 1000 meter på hver led, og med sandklitter på op til 40 meter i højden. I nærheden ligger også Den Tilsandede Kirke, som hvert år forsvinder mere og mere på grund af det vandrende sand.

2. Det rå og helt unikke Vesterhav (Vestjylland)

Selvom Vesterhavet sjældent byder på 20 grader varmt vand, har det en uimodståelig charme, der gør det til en uforglemmelig rejsedestination. I modsætning til mange andre strande i udlandet, hvor hoteller og bygninger kæmper om pladsen helt ud til vandet, er Vesterhavet et sandt paradis for naturelskere. Her hersker den rå og uberørte natur.

Destinationen indbyder både til afslapning, solbadning og vandsport i store mængder, hvis du er til det. Prøv eksempelvis Klitmøller, også omtalt som Cold Hawaii, hvis du elsker at surfe.

3. Dybbøl Banke og Frøslevlejren: Krigshistorie i Sydjylland

Hvis du er fascineret af krigshistorie, så drop Tyskland. Sydjylland gemmer nemlig på nogle meget betydningsfulde historiske steder. Besøg Dybbøl Banke, hvor store og afgørende slag fandt sted i 1864 mod tyskerne, som i dag er blevet et symbol på dansk modstand og identitet. Tag også en tur til Frøslevlejren, som under Anden Verdenskrig fungerede som en arbejdslejr for modstandsfolk og kriminelle, inden de blev sendt videre til koncentrationslejre i Tyskland.

4. Verdens største labyrint (Østjylland)

Er du klar til en helt særlig udfordring? Samsø Labyrinten er verdens største permanente labyrint og anerkendt af Guinness World Records. Det er en fortryllende oplevelse, der strækker sig over 6 hektar og med en samlet sti-længde på 5,4 km. Her kan du og din familie nyde en dag med sjov og spænding, hvor I sammen kan udforske de snørklede stier og nyde naturen. Husk madpakken, klapvognen og hunden – alle er velkomne. Med over 25.000 gæster om året er denne labyrint et populært og unikt stop på din danske rundrejse.

5. Bridgewalking ved Lillebælt (Fyn)

Hvem har brug for Sydney Harbour Bridge, når vi har vores egen spændende Bridgewalking i Middelfart? Oplev et adrenalinkick, når du vandrer 60 meter over Lillebælt med en fantastisk udsigt over det smukke danske landskab. Det er en helt unik oplevelse, som alle danskere bør unde sig selv.

6. Camp Adventure – Skovtårnet (Sjælland)

Til alle, der ikke lider af højdeskræk, venter der en helt uforglemmelig oplevelse på Sjælland. Det arkitektoniske mesterværk af et tårn, designet af EFFEKT Arkitekter, stiger 45 meter over trækronerne med en betagende udsigt over det sydsjællandske landskab.

Oplev suget i maven, mens du stiger opad på den snoede sti, der forvandler sig med hvert skridt – indtil du står på toppen med udsigt over skov, marker og endda København og Malmø på klare dage.

7. Safaritur og dansk kirsebærvin (Lolland)

I Danmark kan du også nyde godt af safarioplevelser og god hjemmelavet vin, og her er Lolland en perfekt destination. Besøg Knuthenborg Safaripark, hvor du kan komme tæt på vilde dyr i naturskønne omgivelser. Efter en dag i parken, kan du tage til Frederiksdal Gods, hvor Danmarks største vineri ligger. Her kan du smage på nogle af landets bedste kirsebærvine, mens du nyder udsigten over de smukke vinmarker.

Oplev Danmark med MOLSLINIEN, og book dine ture på forhånd.