Sport og det at overvære sportsbegivenheder hænger for mange også uløseligt sammen med det at foretage betting på mange af begivenhederne.
Måske har du snuset lidt til det selv eller set andre gøre det, og måske tænker du, at du selv vil prøve uden dog helt at vide hvordan. I så fald kan du læse med her, hvor vi går i dybden med en guide til online sportsbetting for begyndere. Vi ser på de vigtigste ting, som man bør være opmærksom på før og mens man spiller.
Før du starter på betting
Før du overhovedet placerer dit første bet på en sportsbegivenhed, så giver det god mening at sætte sig lidt ind tingene. Betting er fremfor alt et spil om viden, og som kræver, at du har indsigt i lidt matematik og ved hvad du spiller på. Det er derfor både godt at kende lidt til odds og betting-funktioner såvel som sport og matematik før man starter.
Det er naturligvis ikke noget krav, at du kender til matematik og sport. Betting kan også foregå på et hyggeplan, hvor man laver et mindre bet i ny og næ. Men hvis du gerne vil forberede dig lidt på betting og få det maksimale ud af det, så kan du med fordel læse guiden her.
Vælg din niche og bliv din egen lille ekspert
Hvis man bare better på sport som en hobby, så er det underordnet, hvor man lægger sit fokus. Mange elsker bare at have en lille skilling på højkant, når man ser ugens Champions League kamp eller når det danske fodboldlandshold spiller på TV. Er du stadig mere opsat på gå mere metodisk til værks, så bør du gøre op med dig selv, hvad du ønsker at fokusere på.
Den største fejl man begår er at tro, at man er ekspert på al tænkelig fodbold i hele verden. Det er ingen mennesker, for det er umuligt at rumme al den viden. Kender du i forvejen lidt til eksempelvis spansk fodbold eller dansk 1. divisionsfodbold, så ville det være oplagt at starte der. Vælg det spanske eller danske fodbold som din ekspertliga og nærstudér ligaen indgående.
Det er et afgrænset område, som er til at holde styr på, og du kan dermed fokusere al din tid på netop disse ligaer og få holdene godt ind under huden.
Se så meget live sport som du kan
Betting handler i høj grad om at have viden om det man spiller på. I hvert fald hvis man ønsker at forberede sig bedst muligt på sine spil. Det behøver ikke betyde, at du skal rejse til Frankrig for at overvære samtlige etaper af Tour de France, hvis du vil spille på cykelløb. Men det kunne dog godt kræve, at du får set så mange etaper af cykelløbet via TV eller streaming.
Det gode ved at foretage sportsbetting i dag fremfor blot nogle år siden er, at der er så meget tilgængelig sport på nettet. Man kan i dag streame alverdens ligaer og sportsgrene, nogle gange helt gratis, andre gange for et lille månedligt beløb. Mange af de store streamingtjenester og TV-pakker er også begyndt at vise mere sport. Det betyder, at du som spiller får større mulighed for at følge netop den liga eller sport du har valgt som din foretrukne mere indgående.
Læg et budget og hold styr dine indsatser
Når man spiller på sport eller spiller online i det hele taget, så handler det fremfor alt om at kunne styre sig. At have kontrol over sine indsatser er altafgørende. I sportsbetting bør man sætte præcist det beløb af til spil, som man i forvejen mener, at man kan tåle at tabe, såfremt det nu engang skulle ende galt.
Derudover bør du som spiller også dosere din indsatser i passende størrelser. Det hjælper ikke noget at spille hele sin beholdning på ethvert bet, man finder. Se om du ikke kan graduere de forskellige spil, således at de bedste spil får den højeste indsats og så fremdeles.
Man kunne eksempelvis dele sine spil op i tre kategorier: lille bet, mellemstor bet og stort bet. Det er også vigtigt at spille den rette mængde penge. En god tommelfingerregel er, at ens største bet aldrig må være større end 2-3 procent af din samlede kassebeholdning til spil.
Et væld af markeder at vælge imellem
Når du starter din betting, så vil du hurtigt erfare, at der er masser af bettingmarkeder, du kan springe ud i. Der er ligeledes forskellige væddemålstyper. Du kan samle flere spil på en spillekupon og dermed øge dit samlede odds. Du kan også vælge blot at spille på et udfald. Sidstnævnte er at foretrække, hvis man vil spille mere seriøst. Jo flere udfald du har på din spillekupon, desto mindre sandsynlighed har du netop for at vinde.