Rejsevejledning Italien

Rejsevejledning Italien

Guide: Sådan rejser du sikkert rundt i Italien. Alt hvad du skal vide, før du rejser til Italien i 2024.

Guide: Sådan rejser du sikkert rundt i Italien. Alt hvad du skal vide, før du rejser til Italien i 2024.

Kan danske turister rejse ind i Italien?

Ja, alle coronarestriktioner er ophævet.

Udenrigsministeriets rejsevejledning til Italien

Rejsevejledningen til Italien er grøn. Det betyder at Udenrigsministeriet anbefaler dig at være opmærksom og bruge din sunde fornuft, som du ville gøre i Danmark.

Opdateret: den 11. september 2023. Kilde: Danmarks Ambassade i Italien.

Guide til indrejse i Italien

Kriminalitet og sikkerhed

Ved rejser til Italien, bør du generelt være forsigtig og opmærksom på risikoen for kriminalitet, herunder især taske- og tricktyveri henvendt turister, hvilket dagligt hænder i de større byer som Rom, Venedig, Firenze, Napoli og Milano. Overordnet set er niveauet af kriminalitet højere i Napoli end de øvrige byer i Italien.

Risikoen for lomme- og tasketyveri er højere på gader med mange mennesker og andre steder, hvor folk opholder sig tæt på hinanden; for eksempel i offentlig transport. Sørg for at holde dine ejendele tæt til kroppen og gerne i lommer og tasker med lynlås.

Undgå at medbringe for mange kontanter og andet af høj værdi, og lad aldrig din pung, taske eller mobiltelefon ligge fremme.

Udlejningsbiler og biler med udenlandske nummerplader er særligt udsatte for tyveri. Af den årsag bør du aldrig opbevare ejendele med høj værdi, kontanter eller vigtige dokumenter som flybilletter og pas i bilen. Benyt eventuelt en safety box på hotellet eller lås dine værdigenstande inde i din feriebolig.

Også tricktyveri finder sted mod udlejningsbiler og biler med udenlandske nummerplader. Et almindeligt brugt trick er at forsøge at overbevise dig om, at der er noget galt med din bil, eller at vedkommende har brug for hjælp ved egen bil. Når du lokkes væk fra din bil, risikerer du at få stjålet selve bilen eller din bagage og dine ejendele. Derfor bør du aldrig forlade din ulåste bil.

Som i alle øvrige storbyer i Europa, er der generelle ting, du bør være opmærksom på, herunder altid selv at bestille mad og drikkevarer og aldrig lade det stå uden opsyn for at mindske risikoen for bedøvende midler. Herudover bør du ikke benytte hæveautomater, hvis du oplever folk i usædvanlig nærhed deraf, og du skal være opmærksom på, at der ved brug af offentlige netværk i for eksempel lufthavne og på hoteller er risiko for hacking.

Terrorrisiko

Italien har ikke oplevet terrorangreb de seneste mange år, men alligevel er risikoen for terror jævnfør Udenrigsministeriet angivet som værende ”middel”. Det skyldes en risiko for at terrorangreb i hele Europa, herunder især ferierejsemål og storbyer.

Naturkatastrofer

Risikoen for naturkatastrofer i Italien afhænger af område og årstid:

  • I hele Italien er der risiko for jordskælv, der hænder jævnligt i forskellige styrker og med forskellig grad af følger.
  • Der er risiko for vulkanudbrud på blandt andet Sicilien, da der i Italien er flere aktive vulkaner, som dog overvåges nøje.
  • Der er risiko for oversvømmelser og jordskred i forbindelse med skybrud eller perioder med længerevarende regn. Dette gælder især kystområder.
  • I vintermånederne er der risiko for laviner ved bjerg- og skiområder.

Sundhed

Overordnet set er der gode forhold hos læger og på hospitaler i Italien. Personalet er venligt og servicemindet, men sjældent engelsktalende.

Noget ekstraordinært er, at en del medicin er gratis i Italien, jævnfør den offentlige sygesikring, herunder medicin til kronisk samt kritisk sygdom.

Udover at tilbyde gratis medicin, er Italien også det land i Europa, der har flest tilgængelige CT- og MR-skannere per borger, og der gøres ligeledes en stor forebyggende indsats inden for blandt andet livsstilssygdomme. Italien er derved foran på mange områder, og du behøver ikke bekymre dig om sundhedssystemet, når du rejser afsted.

Lokal opførsel og skikke

I Italien tales der primært italiensk, men også engelsk. Selvom den yngre generation af italienerne begynder at kunne tale og forstå engelsk, er det ikke tilfældet for de ældre generationer. Det betyder, at der både ved samtale med myndigheder og med befolkningen generelt ikke kan forventes kommunikation på engelsk.

De italienske kirker er et besøg værd, herunder især Sankt Peters Kirken. Det forventes som udgangspunkt, at besøgene i de italienske kirker har tildækkede ben; minimum ned til knæet.

Retssystemet

Forholdene i de italienske fængsler er typisk hårdere end i de danske. Dertil kommer et langsommeligt og bureaukratisk retssystem. Er du dømt for kriminalitet i Italien er det ikke sikkert, at du kan forlade landet, før der er afsagt dom.

Vær opmærksom på, at alle typer af narkotika er strengt forbudt og medfører høje bøde- eller fængselsstraffe.
Vær desuden opmærksom på, at der visse steder er forbud mod at drikke alkohol på offentlige steder.

Sådan dækker det blå EU-sygesikringskort

I Italien minder sundhedssystemet meget om det danske. Som udgangspunkt er lægehjælp og hospitalsindlæggelse gratis for italienere, der er tilmeldt den offentlige sygesikring. Det gælder ligeledes for turister og rejsende med det blå sygesikringskort. Visse privathospitaler er også gratis, hvis de er godkendt af SSN (National Health Service). Visse typer af medicin er gratis.

Medmindre der er tale om et nødstilfælde, skal du forbi en praktiserende læge for at få en henvisning til hospitalet.

Rejseforsikring til Italien

Selvom Italien hører til blandt de lande i Europa med de bedste sundhedssystemer, og at behandling generelt er gratis, er der mange gode grunde til at supplere det blå sygesikringskort med en privat rejseforsikring til Italien.

Den offentlige sygesikring i landet dækker nemlig kun lægebesøg, indlæggelse og behandling på lige fod med landets indbyggere; øvrige uforudsete udgifter dækkes ikke, ej heller hjemkaldelse eller hjemtransport.

Det betyder i praksis, at hvis du bliver så syg eller kommer så slemt til skade, at du bør rejse hjem før tid eller er nødsaget til at blive længere grundet indlæggelse, står du selv med regningen til hjemrejsen. Det gælder også, hvis du har et nærtstående familiemedlem hjemme i Danmark, der er døende eller pludseligt afgået ved døden. Begge scenarier kræver en rejseforsikring, hvis du vil slippe for den ekstra udgift.

En privat rejseforsikring dækker også en lang række øvrige potentielle merudgifter, herunder for eksempel bortkommen eller stjålen bagage, advokathjælp, evakuering, selvrisiko, medicin, med mere.

Nødvendige vacciner

Uanset din rejses varighed, anbefales det at få følgende vaccinationer, inden du rejser til Italien:

  • Stivkrampe
  • Difteri

Du kan forhøre dig hos egen læge, om du allerede har fået vaccinationerne i anden forbindelse, da de har en varighed på flere år.

Læs mere om rejsevaccinationer til Italien her:
rejse.ssi.dk/rejsevaccinationslande/italien