Nu er det på tide at du får fundet vandrestøvlerne frem bagerst i skabet og støvet dem af, så du er klar til at komme med på fantastiske vandreeventyr i Norge.
Landet som indeholder så meget og stor natur, at du vil kunne bruge et helt liv på at udforske det hele, og stadig ikke nå fuldstændig til bunds. I denne guide fremhæver vi tre områder, som er suveræne til vandring, men som adskiller sig geografisk meget fra hinanden.
Læs med og få gode tips til din vandring i Norge.
Oslo og fantastiske Marka
Vi starter rejsen i det sydlige Norge, nærmere bestemt i hovedstaden Oslo og området omkring. Det er sikkert ikke mange som forbinder Oslo med store norske naturoplevelser, men der kan glædeligt meddele at denne opfattelse ikke er sand.
Først og fremmest er det nemt at komme sig til byen, hvad enten du flyver, sejler eller tager med kollektiv transport. Hernæst vil du se, at naturen grænser direkte op til bygrænsen. Hurtigt bevæger du dig fra havet til over 500 meter over havet, og det tager ikke mere end 20 minutter med T-banen (metroen), før du befinder dig i skoven, med følelsen af at du er langt væk fra storbyens jag.
Oslo Marka kan deles op i Vestmarka, Nordmarka og Østmarka, og tilgængeligheden til alle områderne er nem samt simpel.
Ønsker du at overnatte primitivt kan du uden problemer gøre dette i de store skovområder og anvende allemandsretten, der giver dig lov til at sætte telt op og slå lejr, hvor du vil i skoven.
Men ønsker du f.eks. både en kulturel ferie i storbyen samt en vandreferie i symbiose med naturen, så tror jeg ikke der findes en bedre by en Oslo, hvor du kan tage på gode dagsture om dagen, komme tilbage til hotelværelses og gøre klar til aftenen ude i Oslo med koncerter, restauranter og barer.
Jotunheimen og de høje fjeldtoppe
Hvis du er mere til mange højdemeter og store fjeldtoppe, så bør du tage en forbindelse fra Oslo og 4-5 timer nordpå mod Jotunheimen. Denne nationalpark byder på flere fjeldtoppe på over 2000 meter, og naturen er generelt mere krævende end den du finder i området omkring Oslo. Desuden er det lidt sjovt at tænke på, at ifølge nordisk mytologi så skulle jætterne have boet i netop Jotunheimen.
En af de mest populære vandreruter er turen over Besseggen, som er en 6-8 timers vandrerute, der tager dig over fjeldryggen op til vidunderlige udsigter. Dog er det anbefalet at være erfaren med vandring og i god fysisk form, da denne rute også kræver lidt klatring (udstyr er dog ikke nødvendigt).
Når du begiver dig ud på sådanne vandreture, så skal du altid pakke efter forskellige typer af vejrforhold. Måske skinner solen fra en skyfrihimmel når du tager afsted, men hurtigt kan det ændre sig til regn, tåge og blæst. Tag også godt med mad og drikke med, så du ikke går kold, ligesom du også bør tænke på at få gået på toilettet inden turstart, da du ikke finder nogle af disse på stien.
Men hvis du gerne vil opleve Fjeldnorge i sin autentiske form, så bør du absolut rejse til denne del af Norge, det vil du ikke fortryde.
Det dramatiske Lofoten
Sidst men ikke mindst tager vi dig med nord for polarcirklen, op til den øgruppe der ligger som en tange ud for den nordnorske vestkyst og som kaldes for Lofoten. Her rejser fjeldsiderne sig op fra havet og danner nogle mageløse og dramatiske formationer.
Lofoten er i sandhed en kæmpestor naturoplevelse i sig selv. Utroligt nok finder du nogle af Norges flotteste sandstrande heroppe, hvor mange turister nyder at slå teltet op og tage en overnatning eller to. Dog er Lofoten præget af stor turisme, så en anbefaling vil være at undgå fællesferierne, da øgruppen nærmest er invaderet af autocampere i de perioder.
Men som vandringsentusiast bør du besøge Reinebringen, nu hvor du alligevel befinder dig på disse kanter. En uendelig lang naturtrappe, som tager dig op på toppen af en fjeldside med den mest bjergtagende udsigt ud over horisonten. Det kan faktisk ikke beskrives med ord, hvor smukt det er. Selvfølgelig kan du være uheldig, at når du har kæmpet dig hele vejen til toppen, så er det eneste du bliver mødt af et tykt lag tåge. Men så har du da i det mindste fået motionen.
Har du ikke bilen med, så går du busser på tværs af Lofoten, så du kan nemt bevæge dig fra område til område, så du kan komme ud at se forskellige naturfænomener, Desuden er der mange campingpladser, som gør det nemt altid at finde et sted at slå telt op, hvis ikke du har lyst til at gøre det i den vilde natur.
Lofoten er bestemt anbefalelsesværdigt, men husk at du er langt nordpå, så selvom der er 25 grader i Larvik, så kan der sagtens kun være 10 grader i Lofoten. Selv når det er midt i juli.
Vi vil sige tak for at læse med og ønske dig en rigtig god vandretur i det norske.